Priser

Alle portrætter udføres i olie på lærred.

Voksne:
Hoved og skuldre Kr. 12.000
Halv figur inkl. hænder Kr. 16.000
Hel figur Kr. 20.000

Barn:
Hoved og skuldre Kr. 9.000
Halv figur inkl. hænder Kr. 12.000
Hel figur Kr. 15.000

Gruppeportræt:
Første person fuld pris, hver ekstra person 2/3 af fuld pris. Priserne er grundbeløb og kan variere. Faktorer som kan påvirke den endelige pris inkluderer kompleksiteten af baggrunden, hvis der ønskes kæledyr indføjet i portrættet, meget specielt format, og lignende. Rejseudgifter og udgifter til pakning og forsendelse, samt indramning af portrættet er ikke inkluderet i grundprisen.


Betaling for portrættet sker i 2 rater: 1/3 af det fulde beløb betales ved arbejdets begyndelse, og de resterende 2/3 betales når portrættet er færdiggjort og godkendt af dig. Efter betaling af det fulde beløb er jeg ikke forpligtet til yderligere ændringer. Hvis ikke jeg er i stand til at fuldføre portrættet, på grund af død, sygdom eller lignende omstændigheder, tilbagebetaler jeg depositummet til dig.

Arbejdsprocessen for et portræt

Jeg arbejder fra mine egne skitser og fotos, så jeg må nødvendigvis mødes med dig mindst én gang, og helst flere gange, i 1-2 timers perioder. Afhængig af type portræt kan disse møder foregå i hjemmet eller på arbejdspladsen, hvor vi i fællesskab finder frem til udformningen. Når jeg synes at portrættet nærmer sig sin fuldendelse vil jeg bede dig om at mødes med mig i mit atelier for at drøfte eventuelle ændringer, og give konstruktiv kritik, så resultatet kan falde ud til dine bedste forventninger.

Hvis du bor langt væk, kan korrespondancen foregå via mail, hvor jeg også kan sende billeder af portrættet, og på telefon. Hvis du bor indenfor rimelig afstand kommer jeg selv og afleverer portrættet. Ellers kan vi aftale at jeg indpakker og sender billedet til dig. Selvom indramning ikke er inkluderet i aftalen, vil jeg meget gerne være behjælpelig med at vælge en ramme. Udførelsen af portrættet kan tage 3-6 måneder.

Copyright: Som kunstneren, beholder jeg copyright over portrættet. Ingen ændringer eller reproduktion af kunstværket må foregå uden min tilladelse. Jeg beholder rettigheden til at bruge billedet i brochurer, hjemmeside og anden promotion af min portrætvirksomhed.